10 gode grunde til volley

10 gode grunde til volley

VIDSTE DU AT
– volleyball er verdens mest udbredte idræt med langt flere medlemmer end basketball (nr.2) og fodbold (nr.3),
– at ved de seneste Olympiske Lege i Rio var beachvolley den mest sete idræt i TV på verdensplan (med indendørs volleyball på 2.pladsen)


Er du endnu ikke overbevist om, at Volleyball eller Beachvolley er noget for dig? Så får du her en række gode argumenter, som kan være med til at overbevise dig!


1. ALLE KAN SPILLE
Leder du efter en social sport, holdkammerater, tid sammen med familie eller venner, god motion, konkurrence og turneringer? Volleyball og beachvolley har det hele – og mere til! Uanset din alder, dine evner eller dit kondital kan du spille volleyball. Med indendørs volleyball, beachvolley, kidsvolley, bedstevolley, siddevolley er der et format af spillet, der gør, at alle kan være med.


2. HOLDSPORT
Samarbejde er nøgleordet. Der findes ikke mange andre sportsgrene, hvor hold arbejder så tæt sammen. Spillerne er afhængige af hinanden og med tre berøringer handler det konstant om at ’gøre bolden bedre’ for hver berøring. Netop derfor gør hver duel og kamp til noget specielt, fordi man enten vinder eller taber som et hold.


3. MEGET INVOLVERENDE OG MEGET ACTION
Volleyball/beachvolley er på ingen måde kedeligt. Man er konstant involveret og får masser af boldberøringer. Der er mange hurtige sekvenser som ”smash, blok og forsvar”. Hver af disse sekvenser sker på et splitsekund, og hver spiller må derfor være konstant klar.


4. HELE KROPPEN AKTIVTERES UDEN MASSER AF LØB
Hvis du gerne vil have trænet hele kroppen og ikke er stor fan af langdistanceløb, er volleyball/beachvolley sportsgrenene for dig. Både over- og underkrop aktiveres med små hurtige, dynamiske bevægelser. Det ene øjeblik vil du skulle bruge benene til at hoppe samtidig med, at du benytter overkroppen og armen til at smashe, mens du i det næste øjeblik vil befinde dig nede på gulvet/i sandet i et forsøg på at redde bolden. Ved at være en højntensitets sport sikrer sporten, at det er en god træning og at man forbrænder mange kalorier.


5. EN IKKE-KONTAKTSPORT
Med det stigende antal af hjernerystelser og øgede fokus på skader, er volleyball/beachvolley stedet at være fysisk aktiv, hvis man vil sikre fysisk aktivitet med en lav skadesfrekvens. Adskilt af et net er der ingen kollisioner mod modstandere og antallet af alvorlige skader er således forholdsvist lavt i volleyball/beachvolley.


6. KRÆVER INTET UDSTYR
Volleyball/beachvolley kræver intet udstyr. Højest et par knæbeskyttere til indendørs volleyball. Det kræver derfor ikke store investeringer i udstyr for at komme til at spille, og man kan ikke købe sig til den nyeste ketcher eller cykel for at være bedre end de andre. Samtidig er det ret billigt at spille volleyball og beachvolley i forhold til andre fritidstilbud. Du kommer derfor ikke til at skulle bruge mange penge på at komme i gang.


7. MEGET SOCIALE SPORTSGRENE
Volleyball/beachvolley er er baseret på fælleskab. At være en del af en klub og af det større volleymiljø er helt specielt. Flere har således mødt deres bedste venner, kærester eller kone ved at have spillet volleyball eller beachvolley.


8. OVER ALT – HELE ÅRET RUNDT
Du kan spille indenfor, på græs, på sand eller sågar i sne. Mange volleyballklubber træner indenfor om vinteren og udenfor på græs eller i sand om sommeren. Beachvolleyklubberne træner om sommeren udenfor, og flere og flere beachvolleyklubber får en indendørs opvarmet hal med sand, som de om vinteren benytter til træning.


9. FASCINERER GENNEM HELE LIVET
Med de mange forskellige formater at spille på bliver volleyball og beachvolley ved med at fascinere. Gennem et helt liv får du ved volleyball og beachvolley fysiske, mentale, følelsesmæssige og sociale stimuli. Sagt på en anden måde: ”Du lærer, så længe du spiller volleyball eller beachvolley, og det er derfor aldrig for sent at starte.”


10. ER SJOVT
Prøv volleyball eller beachvolley en enkelt gang, og du er ikke i tvivl. På ethvert niveau og i enhver alder har spillerne det sjovt samtidig med, at det er god motion. Det er næppe tilfældigt, at billetterne til OL i Rio blev udsolgt allerførst og at beachvolley var den klart mest viste sportsgren på TV i hele verdenen. Bliv volleyball- eller beachvolleyspiller og oplev glæderne ved verdens bedste sportsgrene!