Oprykning afgjort i mødelokalet
Sidste bold blev slået i gulvet 10.april i herre 1.division, med en 3-1 hjemmesejr over Team Køge. Kampen var svær at sætte os op til, da den var uden betydning. Trods storspil i de sidste mange kampe, kunne vi alligevel ikke nå den 3.plads, som ville give kvalifikationskampe til ligaen. Se slutstillingen nedenfor.
Det skyldes især at vi tabte nogle snævre 5-sæts kampe i efteråret, da vi konstant var plaget af skader. Vi havde ikke engageret så mange spillere som man ville på et volleyligahold, til gengæld lykkedes et uofficielt sæsonmål om at få spillet unge talenter af egen avl ind på holdet.
Sæson 1 efter Coronaen blev en mærkelig ujævn affære. Mange kampe måtte flyttes på grund af smitte hos enten os eller modstanderholdet. Det er klart at efter næsten to år uden volleyball, var det hårde odds at få genstartet. Alligevel er det ærgerligt at vi end ikke får chancen for at spille kvalifikation, vi tror, vi havde klaret os fint.
Vi opfylder betingelserne, vi er certificeret, men på grund af nogle skrivebordsbeslutninger skal afgørelse om op- og nedrykning ikke finde sted på sportsgulvet. Sidste sommer blev det meddelt at Ligaen kun må bestå af 10 hold, hverken mere eller mindre. Og man skulle være på mindst 3.pladsen i herre 1.division for at komme i betragtning til kvalifikationskampe.
Hvorfor ikke 9 eller 11 hold i ligaen? Hvorfor ikke blandt de bedste 2 eller blandt de bedste 4? Vi ved det ikke, det er kun sjældent vi informeres om begrundelser for beslutningerne. Vores pointe er at man har henlagt væsentlige sportslige afgørelser til mødelokalet. Man har glemt at tage højde for at ingen af dem, som ligger på plads 1-3 vil rykke op (Frederiksberg) eller må rykke op (Gentofte.2 og Amager.2) – i praksis har man dermed fredet holdene i ligaen, uden at de bliver udfordret sportsligt.
Vi vil opfordre Volleyball Danmark til at indføre den simple regel at det højst placerede 1.divisions hold, som ønsker at rykke op og er certificeret, selvfølgelig skal spille om sagen. Og når man er i gang, kan man passende sløjfe ”golden set” som er en hån over for spillerne. Hvorfor skal en kvalifikationsrunde ikke tages lige så seriøst som højere oppe i tabellen, og hvis der står 1-1 i kampe, må man tage en tredje og sidste kamp.
Nok om det. Herfra skal lyde en tak for sæsonen til min med-coach Szymon Piorkowski for godt samarbejde, til nogle super spillere, til publikum, stævneledere, dommerne, og ikke mindst til alle de kids- og ungdomsspillere som har hjulpet os med bold- og sekretæropgaver.
Nu går vi på nedsat tid med kun 2 gange ugentlig træning, forbereder sommersæsonen i sandet uden for hal 3, samt næste indendørs sæson. Skulle du have lyst til at spille, kontakt os. Vi skal finde lidt flere ambitiøse spillere til næste sæson.
Erling Böttcher
