Stævne hos venskabsbyen Svedala

På året 2017s andensidste dag drog et HU16 hold og et DU14-hold afsted til Skåne for at deltage i stævne hos Ishøjs svenske venskabsby Svedala. Stævnet hedder Skåne Montage Cup. Det er et stævne, vi tidligere har deltaget i, men som har været været lidt skidt placeret de sidste par år.
I år skulle det være igen – og vi havde en skøn dag i det skånske. En god lejlighed til at møde nogle andre hold, og en god lejlighed til at ryste lidt op i jule-dovenskaben.

Dagen endte med at HU16 fik nogle fine guldmedaljer med, mens DU14 også kunne få medaljer med hjem, af bronze.
Dagen sluttede med hygge på den lokale burgerbar, inden turen gik med tog hjem over Øresund.

Svedalas fotograf, Robert Karlsson, tog mange gode fotos – som deles her på vores Facebook side:
https://www.facebook.com/SvedalaVolley/photos/a.1683549881694617.1073742010.391082717608013/1683556608360611/?type=3&theater