Værdigrundlag

I henhold til klubbens vedtægter er klubbens formål:

Foreningens formål er at tilbyde interesserede at dyrke volleyball på flest mulige niveauer, og at tilbyde et socialt og forpligtende fællesskab herom.

Klubbens værdier:
– Vi ønsker at fremstå som en moderne, fremsynet og velfungerende klub, med visioner om at udbrede kendskabet til volleyball i vores område. Samt brande Ishøj Kommune som et godt sted for idræt.
– Vi ønsker at fremstå som en international klub med plads til alle kulturer
– Vi ønsker at Ishøj Volley & Beachvolleyklub skal være en klub med vægt på såvel bredde som elite, og hvor disse elementer ikke er separerede men en helhed

I klubben taler vi til hinanden ikke om hinanden
– Vi respekterer alle vores medlemmer og deres familier og forventer samtidig at disse også respekterer os som mennesker
– Vi er nærværende, ikke kun tilstede ved alle aktiviteter
– Vi ønsker at give vores medlemmer en fornuftig holdning til at være sociale, nærværende og vise respekt for andre og hinanden, ved det gode eksempel.
– Vi vil arbejde for at give det enkelte medlem en god udvikling på såvel det sportslige, som på det menneskelige plan igennem træning, stævner, kurser og sociale aktiviteter
– Vi accepterer ikke brug af alkohol eller stoffer, blandt børn og unge, ligesom vi ikke accepterer nogen form for doping.
Klubben accepterer ikke vold eller mobning. Medlemmer som gør sig skyldige i vold eller mobning vil blive konfronteret af trænerne, som kan anvende forskellige metoder såsom time out på bænken, personlig samtale og p til 4 ugers karantæne.
I grove tilfælde eller hvis ovenstående ikke hjælper indkaldes barnet, forældrene, træneren og klubbens formand til et møde hvor det gøres klart for medlemmet at hvilke ting som skal rettes op, der kan evt. sættes en frist, og hvis forbedring ikke sker, må samarbejdet stoppe.

Dette værdigrundlag gælder fra yngst til ældst – fra motion til elite.