Regler for klubhuset

Se hvem i klubben der har nøgler.
Se hvilke dage klubhuset er booket.

English version

KLUBHUSREGLER
Jægerbuen 2A

1. Klubhuset Jægerbuen 2 A er stillet til rådighed af Ishøj Kommune og derfor gælder kommunens regler for klubhuse også for dette klubhus.

2. Klubhuset må kun anvendes af medlemmer af Trampolinklubben Viben og Ishøj Volley & Beachvolleyklub i overensstemmelse med klubbernes formål og vedtægter.

3. Ved møder og holdarrangementer, hvor det forventes at ingen andre medlemmer er til stede, skal der bookes på forhånd via linket ishojvolley.dk/booking, hvor man også kan se kalender over bookinger af klubhuset.

4. Klubhuset må ikke udlånes/udlejes til private/erhvervsmæssige formål eller arrangementer.

5. Ved alle arrangementer i klubhuset skal der være en leder som er ansvarlig for at:
a – Alarmen slås fra ved ankomst, og slås til når klubhuset forlades. Fejlalarmer skal straks afmeldes på Ishøj Varmeværk (se opslag ved døren).
b – Klubhuset forlades opryddet og rengjort.
c – Alt lys er slukket, såvel ude som inde, når klubhuset forlades.
d – Alle vinduer og døre er forsvarligt låst, og alarmen sat til, når klubhuset forlades
e – Alle uregelmæssigheder straks meddeles til volleyklubbens sekretær på post@ishojvolley.dk, tlf. 60 14 00 56.

6. Ved arrangementer med overnatning skal brandmyndighedernes skriftlige godkendelse foreligge. Kontakt volleyklubbens sekretær som skal søge om overnatning senest 14 dage før arrangementet.

7. Rygning må ikke finde sted i klubhuset.

8. Støjende adfærd er ikke tilladt uden for klubhuset i tidsrummet 22 til 08 – ligeledes skal vinduer og døre holdes lukket i dette tidsrum hvis der er støj indenfor.

9. Komfur og køkken efterlades ryddet og rengjort. Vaskemaskine og tørretumbler efterlades tømt og rengjort. Toiletter efterlades rengjort og med 2 ruller toiletpapir.

10. Opvaskemaskinen sættes i gang, når man forlader klubhuset, også selv om den kun er halvt fyldt. Til gengæld forventer vi at ankommende gæster slukker og tømmer opvaskeren.

11. Da vi selv står for al rengøringen skal udendørs fodtøj tages af i mellemgangen og kun anvendes på måtterne i entréen. Kæledyr må ikke tages med indenfor i huset.

12. Forbrug af toiletpapir, sæbe, papirhåndklæder, rengøringsmidler styres af Ishøj Idrætscenter, hvor vi selv skal hente nyt. Opvasketabs og afspændingsmiddel skal vi dog købe selv.

13. Køkkenaffald skal anbringes i containeren uden for hoveddøren. Glas og flasker skal fjernes straks efter arrangementet, og bringes til pant-automat eller genbrugscontainer.
Storskrald – herunder pap – kan anbringes uden for ved den grønne container om søndagen forud for den 4.mandag i måneden.

Senest opdateret 09.03.2014