Ligastart i dag i Hvidovre

Bagerst fra venstre: Szymon Piorkowski, Damian Nowak, Sebastian Sobczak, Marcin Janczak, Wojciech Ranecki, Rafal Gosik.
Forrest fra venstre: Scout Adam Roginski, Maciej Kordysz, Karol Dziuba, Mohammed Al-Hadad, Jonas Marcussen, Casper Bramm, teamleder Erling Böttcher. På fotodagen manglede Robert Zuchowski.

I dag kl. 14 starter sæsonen i Herre Volleyligaen – på samme måde som den sluttede. De sidste to sæsoner har vi sluttet i Frihedens Idrætscenter, begge gange om bronze, med 1 vundet og 1 tabt. I år starter vi første gang mod Hvidovre VK der op til denne sæson er blevet forstærket af endnu flere fra Gentofte Volley, samt Tomasz Stanczuk som var med til at vinde bronze for Ishøj for to år siden, og det seneste år har spillet i Polen.
På Ishøj-siden er der kun kommet en enkelt tilgang udefra, nemlig hæveren Wojciech Ranecki. Herudover er to unge talenter blevet rykket op, nemlig Casper Bramm fra holdfællesskabet med RS Rødovre, samt Jonas Marcussen, begge spiller også på herre 2.hold og HU18-21-holdet.
Tilbage på holdkortet er endvidere Robert Zuchowski som startede sin danske karriere i Ishøj for fem år siden og nu er tilbage efter to års pause.

Her kan du læse mere om Ishøjs Volleyligaherrer.
Læs optakten til ligaen her i det nye Online Volleymagasin.
Resultater, live-score, holdpræsentatationer osv finder man på Volleyball Danmarks Volleyligasider

Og endelig: Hvis du ikke kan lægge vejen forbi Frihedens Idrætscenter i dag, så brug endelig et par timer i Ishøj Idrætscenter næste søndag, hvor vi på hjemmebane tager imod Middelfart VK. Mere om denne kamp på siden om de næste kampe.

Sidst, men ikke mindst, sender Volleytv.dk fra i dag igen en masse gode volleykampe – følg med på volleytv.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *