Ligaholdet ser frem til Gentofte-kamp

Danmarkstrene fra Marienlyst Odense blev sendt hjem fra Ishøj med et 1-3 nederlag

Efter nogle gode runder i liga-turneringen ser Ishøj Volley nu frem til den næste hjemmekamp – som bliver årets mest spændende indtil videre:
Kampen mellem ligaens nr.1, Gentofte, og ligaens nr. 2, Ishøj. Sæt allerede nu kryds i kalenderen 10.december kl. 16 i hal 3 – det bliver mere underholdende end en adventskrans, det lover vi.

Sejrstimen for ligaholdet fortsatte den 12. november i en super underholdende topkamp mod de regerende Danmarksmestre fra Marienlyst Odense. Kampen endte med 3-1 til Ishøj (25-20, 25-21, 23-25, 25-23) – til stor skuffelse og overraskelse for gæsterne fra Odense.

Denne weekend blev det 3-0 (25-12, 25-17, 25-21) i hjemmekampen mod nyoprykkede Aalborg Volley, der forblev uden sejr endnu.

Nu er programmet VK Vestsjælland igen igen, først kører vi til Korsør 25/11 for at prøve at vinde en Final4 adgang i Pokalturneringen, og ugen efter en gang til for ligakamp i Korsør.

Men som sagt: Reserver søndag 10/12 kl. 16 til at gøre kampen så svær som muligt for topholdet fra Gentofte.