Klar til sæsonstart om 3 dage

Sommeren er slut – nogle vil mene at den i Danmark slet ikke kom. Heldigvis venter nu en lys og opvarmet sportshal på vores indendørs volleyballsæson 2017-2018. Vi glæder os. På hjemmesiden kan man under sektionen “hold og tider” finde alt om sæsonstart og træningstider for de enkelte hold og de kampplaner som er fastlagt.

Starten går om 3-6 dage. Nogle ungdomshold starter på fredag, andre på mandag, og ligaherrerne starter først tirsdag.

Desværre må vi i det meste af sæsonen undvære Strandgårdskolens sportshal fordi den skal renoveres. Heldigvis har vi som erstatning fået mere tid i Gildbroskolen, hvor også alt vores styrketræningsudstyr nu er placeret.

OPDATÉR DIN STATUS

Husk at det er hver enkelt som selv skal logge ind på ishojvolley.dk og opdatere sin medlemsstatus til det hold, man nu tilhører.
Hvis du stadig står som kidsspiller og nærmer dig de 18 år – så er der noget galt 🙂 – du skal opdatere din status i medlemskartoteket på hjemmesiden.

KONTINGENT OG LICENS

Sidst men ikke mindst: På siden ishojvolley.dk/kontingent kan man læse klubbens kontingentregler. Der står bl.a. at kontingent betales nu – og inden den 1.september.
Bedst er at gå i webshoppen, for så er man sikker på at få valgt den rigtige kontingent- og licenssats og få udregnet søskenderabat.